Nyheder

Året 2012 | Året 2015 | Året 2014 | Året 2013 | Året 2011

Rund fødselsdag

En af beboerne på Kirstinelund, fyldte i december 40 år. Dette blev fejret med maner og der var inviteret gæster til dejlig mad og bowling i Brørup. Der var mange skønne gaver til fødselaren, bl.a. en fotobog, fra fødselaren flyttede ind på Kirstinelund og frem til nu. Det var en rigtig god dag, hvor familie og venner kunne nyde fødselarens selskab.

Julefest d. 30/11

Denne fredag summede hele huset af julestemming. Alle medarbejdere var godt i gang med at pynte op til jul og gøre klar til at byde til julehygge senere på dagen. Denne gang var der kommet virkelig mange med til julefesten, jo man fornemmde klart at stedet er vokset stille og roligt. Det var en hyggelig eftermiddag, hvor snakken gik lystigt ved bordet og julestemningen stille spredte sig :).

Hyttetur til Gammelbro Camping

Alle bebeoerne tog i efterårsferien en tur til Gammelbro camping, ved Årøsund. Herfra tog de på ture ud i området. En shoppingtur til Haderslev og en tur til dybbøl banke, hvor de prøvede at male deres eget mel. Der var også en aften hvor alle tog ud og spiste på restaurent.

LEV efterårsfest

Den 12/10 var det atter tid til LEVs efterårsfest. Alle beboerne havde glædet sig op til denne fest, men inden de kunne tage afsted, blev Kirstinelund omdannet til frisør og MakeUp salon, hvor beboerne kunne blive dresset op til aftens fest. Da alle var festligt klædt på fra top til tå, var der afgang til Grindsted, hvor der blev serveret lækker mad, spillet amerikansk lotteri og danset en hel masse. Efter en festlig aften, var alle klar til at vende hjem til Kirstinelund

Prag tur

I juli havde en beboer inviteret sin mor, med på en tur til skønne Prag. De havde en rigtig dejlig ferie der, hvor de nød den tjekkiske kultur. Efterfølgende blev der lavet en fotobog til at kunne mindes den dejlige tur

Wien rejse

I April rejste en af vores beboere afsted til Wien, sammen med en ansat herfra. Vores beboer havde glædet sig rigtig meget til turen. De skulle bl.a. til wienerkoncert og se Schloss Schønbrunn. Og det blev til mange skønne oplevelser. Såsom "Den spanske hofrideskole", 3 wienerkoncerter og ikke mindst en kejserlig middag, blandt mange ting. Det blev til en ferie, som vores beboer tænker tilbage med glæde på.

LEV forårsfest

Den 30 marts, var alle afsted til LEVs forårsfest i Grindsted, og som altid var dette en dejlig begivenhed, med lækker mad, god musik og amerikansk lotteri. Alle beboerne nød at være afsted og fik snakket og danset med venner og bekendte.

Gymnastik opvisninger

Alle beboerne på Kirstinelund, har været afsted til 2 gymnastikopvisninger, her i foråret, i henholdsvis Tommerup på Fyn og i Holsted. Det var nogle rigtig flotte serier, med bl.a. tøndebånd.

 

Forårsfest i Grindsted.

Ferie i Wien

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
   
 
Kirstinelund | Kjeldbjergvej 9 | 6650 Brørup | 75 38 80 42 | 24 66 43 75 | kirstinelund@bbsyd.dk